Lasse Frimand Jensen

Ungdommen viser vejen 💬 🌹

I aften besøgte jeg DSU Aalborg til en god og engageret snak om, hvad vi skal gå til valg på til november, og hvad der især betyder noget for ungdommen i Aalborg Kommune.

Vi talte om tryghed i nattelivet, mere og billigere offentlig transport og ikke mindst muligheden for at få et godt job efter endt uddannelse. Det er emner, der fylder – og med god grund. For hvis man som ung skal trives i Aalborg Kommune, så skal man også kunne komme trygt hjem om aftenen, komme rundt i kommunen uden at sprænge budgettet, og man skal kunne mærke at der er brug for ens kompetencer.

Som ung var jeg selv aktiv i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Det havde stor betydning for mit politiske engagement og min tro på, at det nytter at blande sig. Jeg oplevede et fællesskab, hvor man både kunne være uenig og stå sammen. Og hvor man lærte, at samfundet er noget, vi skaber sammen og for hinanden.

Derfor vil jeg gerne sende en opfordring videre.

Til unge: Meld jer ind, bland jer, deltag. I har noget på hjerte, og vi har brug for jeres holdninger og idéer.

Og til forældre og bedsteforældre: Tal med jeres børn og børnebørn om demokratiet. Spørg hvad de mener, og opfordre dem til at tage en aktiv del i de fællesskaber, der former vores fremtid. Læs også mere her om Fra uddannelse til arbejde.

For når ungdommen viser vejen, skal vi andre ikke stå i vejen. Vi skal gå med 💚

Lasse Frimand Jensen
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.